ÆGTE IRSK STEMNING PÅ VIG

Camilla Carlsson lærer kunsten at skænke fadøl
Foto: Rasmus L. Jørgensen

Det mørke øl flyder ud ad anlægget. Fra siden lyder der instrukser. Hold glasset mere skråt. Lidt tættere på hanen. Sådan. Lige så langsomt fyldes glasset. Jeg har skænket min første Guinness på fad.

Jeg er på besøg i The Irish Corner. Musikken strømmer ud fra scenen og rundt omkring ved bordene sidder folk og rocker med.

Bag baren står Anders Rasmussen som skal lære mig at skænke den perfekte fadøl. Rutineret skænker han en Guinness, og efter en kort instruktion er det min tur til at prøve. Det mørke øl flyder ud ad anlægget. Fra siden lyder der instrukser.

Hold glasset mere skråt. Lidt tættere på hanen. Sådan. Lige så langsomt fyldes glasset. Jeg har skænket min første Guinness på fad. Aldrig før har det været muligt at nyde en kold Guinness på Vig Festival. Baren The Irish Corner er nemlig helt ny.

– Vi fik inspiration til en irsk pub ved at se på andre festivaler, blandt andet Skanderborg, fortæller Anders Rasmussen. Som en ægte irsk pub serveres der klassikere som Guinness og Kilkenny. Selv musikken holdes i den traditionelle, irske stemning.

– Dem som optræder her spiller alle irsk musik, siger Anders Rasmussen – det er sådan noget musik, man kan sidde og synge med på.
I det store telt er der plads til både dans og hygge. Længst væk fra baren er nemlig lavet et lille hjørne med store sofaer, hvor folk kan slænge sig.
– Vi har udvidet teltet, så vi har fået plads til en hyggekrog. I det irske kan man godt lide at sidde ned og drikke nogle øl, fortæller Anders Rasmussen.

Du finder The Irish Corner i enden af bodgaden ned mod Store Scene.