Den Rytmiske Højskole - NYHED - (UDSOLGT)

Vig Festival tilbyder i samarbejde med Den Rytmiske Højskole, værelser til overnatning under festivalen. Du kan bestille flere forskellige værelser, alt efter hvor mange personer man kommer.

Der vil være gode toilet og badefaciliteter for alle overnattende, samt brunch hver morgen, som er inkluderet i prisen.

  • Priser på vores 2-personersværelser med 4 overnatninger onsdag til søndag kr. 2.400,- + gebyr
  • Priser på vores 3-personersværelser med 4 overnatninger onsdag til søndag kr. 3.000,- + gebyr

Bemærk at indkvartering er fra klokken 12:00 – 18:00 både onsdag den 5 juli og torsdag den 6 juli.

Afrejse er senest klokken 12:00 søndag den 9 juli, hvor DRH vil stå for en slutrengøring af værelset, som er incl. i prisen.

Der vil være sengelinned, dyne- og hovedpudebetræk, samt dyne og hovedpude.

Dermed får du en god seng at sove i, og når du vågner kan du få et dejligt varmt bad, inden du går ind og tanker op ved vores brunchmenu. Så er vejen banet for en rigtig hyggelig dag på Vig Festival.

Den Rytmiske Højskole ligger cirka 2,7 kilometer fra Vig Festivalen. Dette medfører at man har rolige omgivelser, og dermed god nattero. Man er selvfølgelig velkommen til at tage sin egen cykel med, så man kan cykle ind til festivalpladsen, hvor vi også har opsat “cykelparkering” Der er mulighed for at parkere sin bil ved DRH. Samtidig med det vil Vig Festivals shuttlebusser kører frem og tilbage fra DRH.

Download kort

Køb dine værelser her

Hytte i Sommerland Sjælland - (UDSOLGT)

Vig Festival tilbyder i samarbejde med Sommerland Sjælland hytter til maks. 6 personer. Hytterne er cirka 32m², og består af to værelser, en hems med sovepladser og opholdsrum. Der er toilet, bad, køleskab, tv og kaffemaskine.

Med dit festivalarmbånd kan du rejse gratis med toget mellem Sommerland Sjælland og Vig Station. Det det tager ca. 7-8 min. og der er kun et stop mellem Sommerland Sjælland og Vig St.

Med i prisen som er 9.995 kr. får du:

• 2 partout festivalarmbånd (børn under 12 år har gratis adgang til festivalpladsen ifølge med en voksen).
• Adgang for 6 personer i Sommerland Sjælland alle dagene.

Hytterne ligger i rolige omgivelser med direkte indgang til Sommerland Sjælland og alle deres forlystelser.

Indkvartering mandag d. 3. juli 2017 mellem kl. 14.00-16.00. Afrejse søndag d. 9. juli 2017 inden kl. 11.00.

Du kan læse meget mere om Sommerland Sjælland på www.sommerlandsj.dk

 

Camp Sydney

På camp Sydney er der campingpladser både til telte og campingvogne.  Teltet må være op til 7x7m. inkl. barduner. Der må være en campingenhed pr. plads.

Der fem minutters gang til festivalpladsen fra Camp Sydney.

Se oversigtskort over pladserne i toppen af siden hvor du også kan købe din campingreservation.

Som en forbedring i år har Vig Festivalen implementeret Stillezoner, efter mange forespørgsler fra gæsterne. Disse pladser kan reserveres på samme vilkår som alle andre pladser. Stillezonerne på Sydney bliver i Sektion A & B.

Stillezonerne skal der overholdes:

  • Nattero mellem kl. 00.00 – 08.00
  • Gensidig hensyntagen under hele festivalen
  • De rolige områder på Campingpladserne

Man nu kan tømme sine kemiske toiletter på Camp Sydney. Her vil blive opsat en rød toiletvogn med skilt udenfor døren. ’’Til kemiske toiletter’’.

Indkvartering:
Tirsdag d. 4. juli 2017 kl. 16.00 – 20.00.
Onsdag d. 5. juli 2017 kl. 10.00 – 20.00.
Afrejse søndag d. 9. juli 2017 inden kl. 12.00.

Pris: Uden strøm: 750kr.

Download kortet her

VF_Camp_Sydney_2017

 

Camp Rom (UDSOLGT)

Den rolige camp med strøm.

Camp Rom er kun for campingvogne.

Efter stor efterspørgsel på campingpladser med strøm har vi valgt at sætte strøm på hele Camp Rom.

Pladser med strøm kræver at din campingvogn har et godkendt 230V CEE stik og du skal huske selv at medbringe en 25 meters godkendt forlængerledning af gummi m/jord (3×1 H05RN).

  • Man nu kan tømme sine kemiske toiletter på Camp Rom. Her vil blive opsat en rød toiletvogn med skilt udenfor døren. ’’Til kemiske toiletter’’.

Download kortet her

Indkvartering:
BEMÆRK: Kun indkørsel tirsdag den 4 juli 2017 fra kl. 16.00 – 20.00.
Afrejse: søndag d. 9. juli 2017 inden kl. 12.00.

Pris: 1.400 kr.

VF_Camp_Rom_2017

Camp Amsterdam - For de unge (UDSOLGT)

Populær campingplads blandt den festlige del af publikum.

Camp Amsterdam er den hippe camp hvor der ikke kan forventes nattero før sent ud på natten.

Campen ligger tæt på indgangen til festivalen så du hurtigt kan komme til og fra din egen fest til den inde på pladsen.

BEMÆRK: Kun indkørsel tirsdag den 4 juli 2017 fra kl. 18.00 – 20.00.
Afrejse søndag d. 9. juli 2017 inden kl. 12.00.

Pris: 850kr.

Download kortet her

VF_Camp_Amsterdam_2017

Camp New York - Den alsidige (UDSOLGT)

Vig festivals største camp for alle aldre.

Camp New York har i mange år været en eftertragtet campingplads på Vig festival, uanset om du er til fest og farver eller vil have nattero.

Hvis I bestiller plads på Camp New York, har I også muligheden for at komme med telt på en reserveret plads. Dog må teltet kun være 7×7 meter inkl. barduner.

På Camp New York ligger også vores Vigwam telte. Læs mere om Vigwam telte, under Vigwam på Camp New York.

Som en forbedring i år har Vig Festivalen implementeret Stillezoner, efter mange forespørgsler fra gæsterne. Disse pladser kan reserveres på samme vilkår som alle andre pladser. Stillezonerne på Camp New York er i sektionerne: A-B-C-D.

Stillezonerne skal der overholdes:

  • Nattero mellem kl. 00.00 og kl. 08.00
  • Gensidig hensyntagen under hele festivalen
  • De rolige områder p Campingpladserne

Man nu kan tømme sine kemiske toiletter på Camp New York. Her vil blive opsat en rød toiletvogn med skilt udenfor døren. ’’Til kemiske toiletter’’.

Indkvartering:
Tirsdag d. 4. juli 2017 kl. 16.00 – 20.00.
Onsdag d. 5. juli 2017 kl. 10.00 – 20.00.
Afrejse søndag d. 9. juli 2017 inden kl. 12.00.

Pris: 750 kr.

Pris for Wigwam 1600 kr.

Download kortet her

VF_Camp_NewYork_2017

Camp New York - VigWam telte

Vigwam

Vig Festivals Vigwam-telte til 6 personer, har været en succes siden 2004.

Med en Vigwam skal du ikke selv tænke over at slå telt op. Vi stiller teltet op så, det står klart når du ankommer. Efter festivalen er teltet dit til evig eje.

Vigwams består af 2 kabiner og en “entre”. I hver kabine kan der ligge 2-3 personer.

se mere info om teltets størrelse

Se oversigtskort over pladserne i toppen af siden hvor du også kan købe din campingreservation.

Indkvartering:
Tirsdag d. 4. juli 2017 kl. 16.00 – 20.00.
Onsdag d. 5. juli 2017 kl. 10.00 – 20.00.
Afrejse søndag d. 9. juli 2017 inden kl. 12.00.

Pris: 1.600 kr.

Download kortet her

VF_Camp_NewYork_2017

 

Camp Rom - Handicapcamping - (UDSOLGT)

Har du særlige behov, er du velkommen på vores handicapcamping, som er beliggende på et særskilt område på Camp Rom. Her er der strøm til iltapparat, opladning af kørestol og lignende.

Da Vig Festival kun har få pladser til rådighed for handicappede, indskærpes vigtigheden af, at det kun er gæster med særlige behov, der reserverer disse pladser. Er du ikke i besiddelse af det blå handicapskilt, kan du blive bedt om at dokumentere dit handicap.

Hvis din hjælper i løbet af festivalen skal skiftes ud med en anden person, skal hjælperen aflevere sit armbånd i indgangen og oplyse navnet på dig som handicappet. Når din nye hjælper ankommer, vil indgangen kunne se, at der allerede er afleveret et armbånd i dit navn, og det bliver dermed muligt at give den nye hjælper et armbånd på.

Proceduren kan forekomme besværlig, men af sikkerhedsmæssige hensyn er det er vigtigt for Vig Festival hele tiden at have styr på, hvor mange mennesker der er inde på pladsen på samme tid.

Pladser med strøm kræver at din campingvogn har et godkendt 230V CEE stik og du skal huske selv at medbringe en 25 meters godkendt forlængerledning af gummi m/jord (3×1 H05RN).

Indkvartering:
BEMÆRK: Kun indkørsel tirsdag den 4. juli 2017 fra kl. 16.00 – 20.00.
Afrejse søndag d. 9. juli 2017 inden kl. 12.00.

Pris: 1.400 kr.

Handicaptoiletter – Der forefindes handicaptoiletter ved Store Scene, på Bodgaden, ved Scene 21 og ved Handicapcampingen.Ved siden af Akutstuen er der blandt andet et rum, hvor man som handicappet har mulighed for at få klaret sine personlige fornødenheder. Der er ingen hjælpere tilknyttet rummet, og man skal selv medbringe de ting man skal bruge.

Handicappodie – Ved Store Scene er der et handicappodie med tilhørende rampe. Podiet er udelukkende til handicappede, og sikrer, at også I kan få en god festival med udsigt til musikken!

Handicaphjælpere – Hvis du er handicappet og har et ledsagerkort, så kan din hjælper få gratis adgang til Vig festival. Dog max en handicaphjælper pr. handicappet. Henvend jer i armbåndspåsætningen ved ankomst.
Er du handicappet og under 12 år kan du ligeledes få din ledsager med gratis på Vig festival. Vis dit ledsagerkort i armbåndspåsætningen.

Handicap Parkering – Handicapparkering forgår nu over ved vores betalingsparkering ved det gamle Camp London. Dette er selvfølgelig stadig gratis. Husk at det blå handicapkort skal ligger synligt i forruden.

Download kortet her

VF_Camp_Rom_2017

Camp Rio - Gratis camp

Camp Rio er vores gratis teltområde hvor du skal medbringe eget telt. Der kan ikke reserveres plads, og det er dermed først til mølle-princippet, der gælder.

På Camp Rio kan du spille Beach-Håndbold, spille spil i den alkoholfrie cafe eller bare hygge med vennerne i festlige omgivelser. På denne camp kan der ikke forventes nattero!

VIG FESTIVAL HENSTILLER TIL, AT BØRN / UNGE UNDER 16 ÅR IKKE LIGGER ALENE PÅ CAMPINGOMRÅDERNE.

Indkvartering:
Campen åbner onsdag den 5. juli 2017 kl. 16.00.
Afrejse søndag d. 9. juli 2017 inden kl. 12.00.

Som en forbedring i år har Vig Festivalen implementeret Stillezoner, efter mange forespørgsler fra gæsterne. Disse pladser vil være markeret af på Camp Rio, og vil være i bunden af campen.

Stillezonerne skal der overholdes:

  • Nattero mellem kl. 00.00 og kl. 08.00
  • Gensidig hensyntagen under hele festivalen
  • De rolige områder på Campingpladserne

Pris: Gratis