Festival i børnehøjde

Foto: Claus Starup

Hvordan er det at være på sin første festival? Andrea og Bolette ankom i går til deres første festivaloplevelse. I dag er de på den igen.

Viserne nærmer sig med hastige skridt tidspunktet, hvor de tre højst placerede fra årets MGP skal optræde på scenen ved Viggos Børneland. De to søstre Andrea og Bolette Papousek Hansen er på festival for første gang, og har siden i går hørt og sunget med på eksempelvis Rasmus Seebach og Shaka Loveless. Nu står de foran endnu en scene og skal høre børn på deres egen alder fyre den af.

Inde fra musikteltet lyder MGP-tredjepladsen ’Håndværkerrøv’, som var pigernes favorit ved årets MGP. Også en masse andre børn rocker med på ørehængeren fra Hugo & Elliot feat. Stereo Moves imens solen bager ned over Viggos Børneland. Der er masser af mennesker i alle telte, men der er alligevel en lille plads til en omgang ansigtsmaling. Da pigerne kommer ud er de både blå, gule og lilla i ansigtet, og smiler selvfølgelig stort. Det gør de andre børn også, og det er en travl dag hos Sminkeland. Resten af pladsen er fyldt med både feststemte børn og voksne. Der er aktiviteter af alle slags, og lige efter ansigtsmalingen vil Andrea og Bolette hen og lave et fint armbånd, som der også er mulighed for. ”Her er rigtig sjovt”, fortæller Andrea med hjerter og stjerner i ansigtet.

Hos Viggos Børneland er der plads til både store, og i morgen åbnes der til endnu en solrig dag på Vig Festival.Festival i børnehøjde