Festivalens hjerte sunget ud

Vig Festivalens nye hjerte-logo blev sunget ud til festivalgæsterne under blå himmel, solskin og flyvende balloner. Hjertet blev introduceret på Store Scene med sangen ’Up and away’, sunget af Kim Dalum og Bubber

Kim Dalum, der i flere år har optrådt med Papkasseshowet, er manden bag ideen til den syngende introduktion af Vig Festivalens nye logo. Han syntes det var vigtigt at få folk med, og give dem en chance for at tage symbolet til sig. ”Sangen er så gammel, at selv de aller-ældste gæster synes, de næsten er for gamle til at høre den. Men vi har lavet en god version, og med ballonerne sendte vi hjerte-logo ud med nyt liv til festivalgæsterne” fortæller konferencieren. Kim Dalum håber, at folk tager godt imod sangen, og sætter pris på de gode intentioner bag hjertet, som skal få festivalens puls op at ringe. ”Up, up and away, my beautiful my beautiful balloon,” synger Kim Dalum, der håber på, at man efter at have stukket fingeren i jorden og mærket efter, også gider at høre den til næste år. Foto: Rasmus L Jørgensen