Lokal Western-dronning lander i Dueslaget lørdag

Når Karin Euren går på scenen kl. 12 og igen kl. 14:45, bliver det med lokale fortolkninger af lyden fra den vidstrakte prærie i USA. Karin er kendt for sine swingende koncerter på hver en kro her i herredet, hun medbringer rytmen fra Midtvestens støvede kvægflokke, masser af Yee-Ha, støvletramp og en stemme, der passer forrygende til den amerikanske soul- og swingtradition. Hendes CD Carousel of Life er da også produceret Over There, og angående den lokale Gun-slingers dobbelt-optræden lørdag på Dueslaget, er der god grund til at sige: Watch Out, She´s Cooming In!!