MUSIC AGAINST DRUGS

MUSIC AGAINST DRUGS

Igen i år samarbejder Vig Festival med Sundhedsstyrelsen, Dansk Live og festivaler og spillesteder i hele landet om at markere en klar holdning mod stoffer og teenagedruk. Kampagnen Music Against Drugs handler om at fortælle unge, at livemusik ikke er det samme, hvis man er væk i en rus af stoffer eller alkohol. Hvert år går koncertoplevelser tabt netop af den grund, og det er en skam. For musikken er en fantastisk stimulans i sig selv, og det er den, vi som festival gerne vil give videre. Læs mere om indsatsen på www.againstdrugs.dk