Dansk Live

Vig Festival er medlem af Dansk Live, som er en interesseorganisation for spillesteder og festivaler med fokus på musikken og kunsten.
Organisationen arbejder for at forbedre vilkårene for livemusikken blandt andet via politisk opsøgende arbejde og kommercielle aftaler. Herudover har Dansk Live været med til at starte kampagnerne MUSIC AGAINST DRUGS og MINDRE DRUK – MERE FEST, som Vig Festival og mange andre danske festivalen støtter op om.

Du kan læse mere om Dansk Live her.

MUSIC AGAINST DRUGS

MUSIC AGAINST DRUGS 2017
Vi samarbejder med Sundhedsstyrelsen, Dansk Live og festivaler og spillesteder i hele landet om at markere en klar holdning mod stoffer og teenagedruk. Kampagnen Music Against Drugs handler om at fortælle unge, at livemusik ikke er det samme, hvis man er væk i en rus af stoffer eller alkohol. Hvert år går koncertoplevelser tabt netop af den grund, og det er en skam. For musikken er en fantastisk stimulans i sig selv, og det er den, vi som festival gerne vil give videre.
Læs mere om indsatsen på www.againstdrugs.dk

Se Music Against Drugs filmen her

 

 

 

MINDRE DRUK. MERE FEST.

Denne kampagne er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen og Dansk Live. Formålet er at oplyse de helt unge om følgerne ved overdrevent indtag af alkohol. Dette gøres ved at give både de unge og deres forældre råd og vejledning.

Vig Festival støtter op om kampagnen og derfor vil unge under 16 år, der er synligt berusede på Vig Festivals område, risikere at få klippet deres festivalarmbånd.

Voksne 18+ får desuden et særligt armbånd på, der gør kontrol af aldersgrænse i barerne muligt uden at kræve ID med foto, som dokumentation for, at man er fyldt 18 år. Altså alle uden det særlige armbånd kan ikke købe alkohol.

Vig Festival henstiller desuden til, at unge under 16 år ikke overnatter alene på campingområderne.

Vig Festival er klar over, at festivalen ikke kan tage ansvar for, at de unge ikke har adgang til alkohol, men vi henstiller til, at forældre og ældre venner udviser ansvar og ikke køber alkohol til de unge under 18 år, da dette er forbudt.

Du kan læse meget mere om kampagnen og finde gode råd til alkoholhåndtering her.

Gratis Transport

KØR GRATIS MED REGIONSTOG UNDER HELE FESTIVALEN!
Det er med stor fornøjelse, at Vig Festival i år kan annoncere, at Regionstog har valgt at lade alle festivalens gæster køre gratis med togene på strækningen mellem Holbæk og Nykøbing Sj. under hele Vig Festivals afvikling.

Festivalarmbåndet fungerer som din billet, hvis du skal til og fra Vig Festival med Regionstog i festivaldagene.

Herudover indsætter Regionstog igen i år ekstra nattoge fra Vig Station mod både Holbæk og Nykøbing Sj.
Samarbejdet mellem Regionstog og Vig Festival har henover de sidste par år været med til at sikre, at festivalens mange gæster kan komme trygt hjem fra festivalen.

I 2011 og 2012 indsatte Regionstog ekstra toge om natten, så alle festivalens gæster kunne komme sikkert hjem uden at bruge deres eget køretøj. I 2012 blev det samtidig muligt at køre gratis med de ekstra indsatte nattoge mod Holbæk og Nykøbing Sjælland, mod forevisning af et gyldigt Vig Festival-armbånd.

Fra Vig Festivals side kan vi kun sige, at vi er rigtig stolte over samarbejdet med Regionstog – tiltagene sikrer vores gæster tryghed, opfordrer til ikke at køre spiritus-kørsel og bevirker, at det er muligt for alle festivalens gæster at komme trygt og sikkert hjem efter en lang dag med musik og oplevelser.

Du kan finde Regionstogs hjemmeside lige her og tiderne herunder….

Vig-Holbæk 

Vig 1.45 & 3.45

Grevinge 1.51 & 3.51

Asnæs 1.56 & 3.56

Fårevejle 2.01 & 4.01

Hørve 2.05 & 4.05

Svinninge 2.08 & 4.08

Gislinge 2.13 & 4.13

Ny Hagested 2.15 & 4.15

Holbæk 2.22 & 4.22

 

Vig-Nykøbing Sj. 

Vig 1.10 & 3.10

Nr. Asmindrup 1.20 & 3.20

Sommerland Sj. 1.21 & 3.21

Højby Sj. 1.24 & 3.24

Nyled 1.27 & 3.27

Nykøbing Sj. 1.30 & 3.30