Vig festival idag

Vig Festival giver publikum det bedste fra den danske musikscene suppleret med enkelte udenlandske navne på festivalens forskellige scener.

Vig Festivals bodgade byder på mange spændende spisesteder og interessante boder med alt fra smykker og tøj til sjove hatte og oplevelser.Herudover kan man rundt omkring på festivalpladsen finde masser af spændende spisesteder og barer, hvor variationen og kreativiteten er sat i højsædet. Alle disse spisesteder og barer er selvfølgelig betjent af Vig Festivals altid smilende frivillige hjælpere.

På Vig Festival er der tilknyttet forskellige overnatningsmuligheder, og også hér er udvalget stort, så der både er mulighed for overnatning for børnefamilier og unge.

På Vig Festival er det vigtigt, at der ikke kun er underholdning for de voksne, men også for børnene. I Viggos Grønne Verden har børnene deres egen scene som byder på masser af underholdning og sjov for børn og barnlige sjæle. I Viggos Grønne Verden kan børnene bruge mange timer på alle de forskellige aktiviteter, som er til stor fornøjelse for børn i alle aldre.

Vig Festival er en fest for hele familien. Her er hyggelig stemning, musik, afslapning, underholdning og samvær på tværs af generationer.
Vi glæder os til at byde jer alle velkommen til Vig Festival!