En grønnere Vig festival

Vig festival er gået ind i kampen for et mere miljøvenligt Danmark. De kickstarter i år en 4-årig miljøvenlig plan, og vil prøve at gøre en forskel.

”Vi skal bearbejde holdningen til affald, så vi bliver mere bæredygtige og miljøvenlige,” fortæller Kirsten Kongslev, funktions chef for renholdelse på Vig festival.
Vig festival har udtænkt en 4-årig plan, som skal ændre holdningen til affald på festivalen samt gøre festivalen mere miljøvenlig.

”Vi satser på at få sorteret 25 % af affaldet i år,” fortæller Kirsten Kongslev.
”Dette skal derefter smides i containere, der matcher til hvert element, så det derefter kan genbruges,” uddyber Kirsten Kongslev.

Fokus i år er primært på, at boderne skal sortere deres skrald. De skal sortere pap, dåser og plastik for sig. Planen for det næste år er, at tallet vil stige til 50% og videre til 75% året efter osv. fortæller Kirsten Kongslev.
”Sorteringen i sig selv er miljøvenlig, da noget af skraldet på den måde kan genbruges,” fortæller Kirsten Kongslev. I den forbindelse vil mængden af brandbart skrald blive reduceret, som resulterer i mindre CO2 i luften, fortsætter hun.

”Udfordringen kommer til næste år, hvor vi rykker ind på camping området,” forklarer Kirsten Kongslev. Hun nævner også, at de har tænkt, at der skulle være nogle præmier i den forbindelse.
”Man kunne eksempelvis give en belønning til den, der har samlet flest sække med dåser,” fortæller Kirsten Kongslev.
”Det skal foregå på en sjov måde og ikke med en løftet pegefinger”, fortsætter Kirsten Kongslev.

Forskellen i år bliver, at gæsterne på Vig festival vil kunne se nogle mere målrettet frivillige arbejdere, der sorterer i skraldet. Derudover vil de sorte affaldssække bliver skiftet ud med gennemsigtige, som vil give en besparelse, da affaldet ikke skal sorteres på lossepladserne.