Larsen, Larsen, Larsen & Finn – de første gæster

Den gode stemning har for femte år i træk samlet de fire engagerede campister. I år er de desuden indehavere af billet nr. 1 til årets Vig Festival.

De tre brødre og Finn ser meget frem til at høre De Glade Sømænd og Dodo and the Dodos, men det er ikke kun derfor, de er her. Sammenholdet er vigtigst.

Festivalveteranerne elsker at deltage i Vig Festival, for udover hyggen og fællesskabet, er det også her, de har deres frirum. De har ladet konerne blive hjemme, og ser frem til en lang fest med musik og en smule øl i stedet.

I år er de særligt begejstrerede, for glæden er stor over at være i besiddelse af billet nr. 1. Larsen har endda sørget for at få den unikke festivalbillet lamineret.

Selvom Larsen, Larsen, Larsen & Finn næsten ikke kan vente til festivalen for alvor bliver skudt i gang, glæder de sig allerede til næste års Vig Festival.