Vig Festival kan opleves i hele verden

Selvom nogle måske er på sommerferie under sydens sol når Vig Festival går løs i uge 27, behøver man ikke nødvendigvis at gå glip af festivalen.

Er du forhindret i at opleve Vig Festival på grund af udenlandsrejse eller arbejde, så er alt håb ikke ude. Det er nu muligt at ligge i sydens sol samtidig med, at du nyder Danmarks hyggeligste festival live via radio på smartphone og computer.

Ved at downloade programmet Tune In på din smartphone, finde Copenhagen og herunder Odsherred, får du nemt og hurtigt adgang til alt det sjove fra Vig Festival. Radioen sender både interview med kunstnerne, live musik og sjove indslag fra glade festivalgængere.

I lokalområdet er radiofrekvensen 107,0, hvis man vil følge med i begivenhederne på Vig Festival 2011.

Vil du i kontakt med radioen eller festivalavisen kan du finde os på Facebook og give os en idé til en god historie. Hvis du ved, hvor det sjove sker, så kig forbi vores facebookside, der hedder ”VigFestival Avis 2011”.